Er mindfulness noget for dig?

Mindfulness

Du har garanteret hørt om begrebet mindfulness og undret dig over hvad dette indebærer. Det er stigende blevet mere og mere populært i Danmark de seneste år og er kommet i takt med, at vi mennesker ønsker at finde en indre ro og balance.

Kort sagt er mindfulness; kunsten at være i nuet.

Mindfulness stammer oprindeligt fra buddhismen og yogaen. Det kommer ud fra en meditativ evne til at se virkeligheden, som den egentlig er. Det gælder om at være opmærksom og nærværende samtidig med, at man hverken er dømmende eller tilægger tingende større værdi.

Når det så er sagt handler det ikke om, at ignorere hverken følelser eller tanker, men blot om at observere dem. Dette gør du med nysgerrighed og accept. Du lærer, at du ikke skal lade tankerne stikke af med dig. Og du vil opdage, at du vil opnå at kunne møde dine tanker og følelser, med den accept du inderligt ønsker.

Hvad sker der?

Umiddelbart opleves mindfulness, som en mental træning. Dette betyder med andre ord, at der er tale om en træning af sindet og hjernen. Der er dog mere i mindfulness end blot den mentale og kognitive træning.

Alle mennesker gemmer på det man kalder en kropslig hukommelse, som egentlig ofte er den der overtrumfer vores tanker og tankemønstre. Og selvom vi er meget bevidste om vores sind, kan en pludelig lyd eller duft sætte en kropslig reaktion igang, uden hverken tankerne eller følelserne kan nå at reagere.

Vores sind er altså meget mere end blot det, der sidder i hjernen. Sindet gemmer sig i hele kroppen og i cellernes hukommelse. Faktisk viser den nyeste forskning, at vi har ikke mindre end tre hjerner. Den vi kender som hjernen, der sidder i hovedet, samt det vi betegner som intelligente funktioner i hjertet såvel som maven. Der er flere nervetråde, der kommunikerer fra hjertet til hjernen end omvendt.

For at skære det hele ud i pap er vi som mennesker mere end blot en fysisk krop. Og derfor er det en vigtig proces, at vi lærer at arbejde med en kropslig og holistisk tilgang til mindfulness.

Noget ganske særligt ved mindfulness er, at det er noget alle mennesker kan være en del af. Alle har muligheden for at deltage i mindfulness og på denne måde, at opnå de positive og gode effekter, der kommer ud af det. Dette gælder uanset køn, alder eller fysiske tilstand.